Roskilde Håndbold er flot repræsenteret ved DHF's Talentsamlinger, der løber af stablen i denne weekend og d. 7.-8. november.
Roskilde Håndbolds årgang 2004 drenge har i en årrække været toneangivende både på Sjælland og i Danmark. I 2019 hev drengene en flot sølvmedalje med hjem fra DM og nu er årgangen også flot repræsenteret ved DHF’s Talentsamlinger.
Hele fire nuværende Roskilde-drenge skal bide skeer med talenter fra hele landet ved DHF’s Talentsamlinger i denne weekend og ved samlingen d. 7. og 8. november.
I denne wekeend er det Malte Eichhorst, Mads Bjergfelt og Carl Hübbe, der er i ilden, mens Oliver Thue Andersen må væbne sig med tålmodighed til november-samlingen.
Udover de nuværende Roskilde-drenge er Andreas Aagreen og Rasmus Emil Rasmussen også udtaget til samlingerne – de er begge på efterskole i denne sæson.
Vi er stolte over og glade for at se Roskilde så flot repræsenteret og ønsker alle drengene held og lykke!