Fantastisk – nu åbnes der igen for indendørs håndbold – indtil videre dog kun for de unge under 18 år.
Det sker fra onsdag den 21/4-21. Her kan vi træne indendørs op til 25 personer (uden krav om fremvisning af Coronapas). Udendørs må vi fortsat træne med op til 50 personer. Vi ser også frem til, at resten af klubben (de over 18-årige) forhåbentligt kan begynde indendørs træning fra 6/5-21. Træningstider fra jeres trænere går derfor kun til d. 6/5, hvorefter der kan komme ændringer.
Vi fortsætter i de gamle årgange, dvs. i de årgange, I træner i lige nu frem til 6/5, hvorefter vi går i nye årgange.
Vi kommer desværre til at mærke, at 80 % af vores træningstid ikke kan foregå i Roskilde Hallerne, da der fortsat er vaccinationer og test. Alle kan derfor desværre ikke få træningstid i Roskilde Hallerne/ Roskilde Kongrescenter, men vi anerkender selvfølgelig vigtigheden af vaccinationer og tests. Vi håber således, at vi kan hjælpes om kørsel.
Vi har af samme grund valgt, for de fleste ungdomstruppers vedkommende, at træne en gang på strandbanerne og en gang indendørs. Nu ser det jo også ud til, at vi alle kan komme ud på den rigtige strand (Vallensbæk, Ishøj, Amager, Køge osv.) og deltage i beachhåndbold-stævnerne, som ligger sidste weekend i maj og hele juni.
Vi vil naturligvis fortsat overholde alle Corona-retningslinjer med god hygiejne, sprit, god afstand osv. Har du som medlem symptomer, så bliver du selvfølgelig hjemme. Skulle du blive testet positiv med Corona, bedes du informere din træner, så vi kan informere videre. Information er meget vigtig!
Vi glæder os vanvittigt til, at ungdommen kan træne indendørs igen og håber inderligt, at vi kan byde resten velkommen indenfor den 6/5.
LINK til Dansk Idrætsforbunds udmelding omkring den indendørs træning.
Specielt omkring Børnehåndbold:
For børnehåndbold vil træningen se ud som følger. Vi arbejder stærkt på snarest at arrangere håndbold for babyhåndbold også:
Mandag, d. 19/4: Udendørs træning på græsset foran Roskilde Hallen
- 17.00 – 17.45: For de 4-7 årige
- 17.45 – 18.45: U8-9
Mandag, d. 26/4 og 3/5: Indendørs træning i Roskilde Hal C2 (indgang gennem glasdørene ud for Hal C)
- 17.15 – 18.00: For de 4-7 årige
- 18.00 – 19.00: U8-9