Fuldstændig vanvittig SUPERFANTASTISK indsats af Roskilde Håndbolds over 220 deltagere ved årets julecup!
Ikke mindre end 7 hold i finalerne:
U 9 pige 1 TABTE A – FINALEN efter en vanvittig afslutning – ordinær kamp blev uafgjort, og så skulle finalen afgøres ved først scorede mål, og her tabte Roskilde desværre, ja, altså så med et enkelt mål.
U 15 pige 1 VANDT A-FINALEN suverænt over Ikast 2 med hele 20 – 9, efter at have været ude i en gyser i semifinalerunden, hvor alle 3 hold vandt 1 kamp hver, men Roskilde heldigvis med 2 mål og kom derpå i finalen.
U 15 drenge 1 VANDT A-FINALEN over det lokale Thy-hold med flotte 18 – 13 efter en velspillet kamp. Roskilde var også i en meget tæt semifinalepulje, hvor de efter uafgjort med Silkeborg gik i finalen på flest scorede mål.
U 17 piger VANDT A-FINALEN meget overlegent med over Thy 22 – 8 , og har i det hele taget spillet drømmehåndbold og vundet alle kampene megastort.
U 17 drenge 1 TABTE A-FINALEN til allersidst efter en meget lige kamp til Ry Håndbold 15 – 18. Også U 17 drengenes semifinalepulje var vildt spændende og meget lige, hvor Roskilde kom i finale efter 4 måls sejr over Roskilde 2.
U 11 drenge 1 VANDT B-FINALEN efter en superspændende kamp over Hjallerup med 19 – 17, en virkelig gyser, som Roskildes drenge flot kunne trække sig sejrrigt ud af.
U 13 pige 2 TABTE B-FINALEN efter et meget fint comeback til Odder med 6 – 11.
MEN også alle de andre hold har gjort det SUPERFLOT:
U 9 drenge blev FLOT nr. 3 efter at have vundet bronzekampen efter kanonflot spil med 15 – 6 over Sæby.
U 13 drenge 1 sluttede på en megaflot 4. plads, efter at have spillet lige op mod nogle af de bedste jyske hold, de tabte bl.a. kun med 16 – 18 til Hjallerup.
U 13 pige 1 har spillet mange fine og lige kampe, og vandt sidste placeringskamp 17 – 3 over Åbybro – og sluttede på en 6. plads
U 11 drenge 2 og U 13 drenge 2 har også fine kampe, U 11 drenge 2 vandt sidste placeringskamp 18 – 8 over Hamburg, mens U 13 drenge 2 sluttede på en flot 11. plads.
U 9 pige 2 har også gjort det superfint. U 9 pige blev nr. 7 efter at have tabt meget knebent til Mors 6 – 8.
U 15 drenge 2 har spillet i A-puljen med deltagelse af nogle af de bedste jyske hold, men har gjort det supergodt og tabte kun i den sidste placeringskamp med 15 – 9 til 1. divisionsholdet Hjallerup
U 17 drenge 2 og 3 gik kanonflot også i A-slutspillet, altså 3 Roskilde Håndbold-hold mellem de bedste 6 hold til stævnet, og placerede sig på 5. og 6. pladsen !!
U 15 pige 2 var ligesom drengene i A-rækken og spillede sig på flot spil mellem de sidste 6, hvor de spillede lige op med de senere finaledeltagere. U 15 pige 3 sluttede på en meget fin 9. plads – megagodt !!
U 19 DRENGE – OG så må vi ikke glemme vores outstanding herlige U 19 drenge, som brugte julestævnet som træningslejr med træningskampe mod Mors Thys og Ålborgs U 19 drenge, MEN ikke mindst var rundt og heppe på virkelig mange hold ! U 19 drenge, I er så kanonseje og de absolut bedste ROLLEMODELLER, jeg håber, alle ungdomsspillere bliver ligesom jer !! TUSIND TAK for jer !!
I ønskes ALLE et fantastisk nytår med rigtig mange dejlige håndboldtimer SAMMEN – som en af de yngste deltagerne sagde på vej hjem:
“Kan næste tur ikke vare en uge ??“