En lang tradition genopstår. Roskilde Festival afholdes for 50. gang og vi er glade for, at Roskilde Håndbold endnu engang er repræsenteret på festivalen. Med mulighed for at tjene en masse penge til Klubbens ungdomshold.
Vi har arbejdet hårdt i kulissen for at gøre klar til denne festival, da vi genopstår efter covid-19 med et helt nyt koncept:
- Bod under hele festivalen (både under warm-up og under musik) – i en placering som er udenfor pladsen under warm-up og indenfor pladsen under musikken. Perioden lørdag den 25. juni til lørdag den 2. juli
- Bodens størrelse bliver 2/3 af tidligere – personaleantallet tilsvarende mindre
- Reduceret udbud af mad. Vores menu forventes at blive: Fish & Chips, PommesFrites, Bøfsandwich, Pølsemix – altså legendariske Cafeteria retter fra alle de haller, vi besøger i løbet af året
- Som frivillig hjælper du til i boden med alt fra bestilling til udlevering/betaling i mindre teams af 10-15 personer under kyndig vejledning af en teamleder.
Vi har selvfølgelig brug for rigtig mange hænder. Da vi har åbent under hele festivalen, vil der være et krav om at arbejde 3×10 timer (+intro). Det betyder, at der er krav om min. 1 vagt under musikdagene, men også mulighed for at lægge flere af sine vagter der.
Hvordan gør du, hvis du vil hjælpe:
For at kunne komme ind og vælge vagter, skal man have en profil i Festivalens system, People. Derfor er din tilmelding afhængig af, om du har en profil eller ej:
- Har du allerede en profil i People, og har du senest arbejdet for Roskilde Håndbold? Så skal du blot sende en mail til TimeOutrf@gmail.com så gør vi dig aktiv og klar til at vælge vagter
- Har du allerede en profil i People men har arbejdet for andre foreninger end Roskilde Håndbold? Så skal du sende en mail til TimeOutrf@gmail.com så gør vi dig aktiv og klar til at vælge vagter hos os
- Har du ingen profil i People, skal du bruge dette tilmeldingslink: https://people-vol.roskilde-festival.dk/bliv-frivillig/?guid=62c25ada-8945-4ae7-b963-9bb3691e0c81
Der åbnes for valg af vagter søndag den 10. april kl. 20:00 – så hvis du er klar med ovenstående, kan du også være én af de første til at vælge vagter.
Følg med:
Du kan følge med via vores Roskilde festival facebook gruppe: Time-Out ROARs madbod: https://www.facebook.com/groups/106052826444/?multi_permalinks=10159711734061445¬if_id=1648972317776685¬if_t=group_activity&ref=notif
Spørgmål kan rettes til Henrik Hansen, Linda Lund eller Lise Dall Eriksen