U14 drenge fik flotte sølvmedaljer ved DM

U14 drenge fik flotte sølvmedaljer ved DM

Efter at være blevet suveræne øst-danske mestre deltog Roskilde Håndbolds U 14 drenge ved danmarksmesterskaberne på Fyn, hvor Danmarks bedste 4 hold mødes for at fordele medaljerne. Roskilde mødte i den første kamp GOG, som blev slået sikkert. Derefter mødte de HEI fra Århus og efter en drabelig og meget spændende kamp måtte Roskildes drenge trække sig tilbage med et spinkelt 2-måls nederlag til de senere danske mestre. Søndagens kamp mod Herning blev således kampen om sølv og bronze. OG igen kæmpede drengene flot og vandt over de jyske mestre Herning med 2 mål. Sølvmedaljerne var i hus efter en fuldstændig fremragende sæson.

KÆMPESTORT TIL LYKKE til drengene og trænerne !

Close Menu