Glædelig Jul

Til Alle medlemmer, forældre, familier, trænere, ledere, frivillige, venner, sponsorer, samarbejdspartnere mm
Inden julefreden helt sænker sig, ønskes I ALLE en SKØN og GLÆDELIG JUL med forhåbentlig masser af familiehygge og dejlige gaver, samt et FANTASTISK og LYKKEBRINGENDE NYTÅR, hvor vi med stærkt sammenhold og fællesskab løfter Roskilde Håndbold til endnu større højder.
I 2025 har vi fortsat medlemsudviklingen og sat mange nye spændende initiativer i gang – her nævnes lige et par enkelte :
– Fælles klubweekend i august, hvor HELE klubben havde aktiviteter sammen, på tværs og for sig selv
– Roskildedage, hvor herre og dame 1 + 2 med trænere står for individuel træning for U 13, 15, 17 og 19
– Åbent klubhus
– Fast målmandstræning for U 15, U 17, U 19
– I endnu højere grad taget video ind i U 17/19/ senior 1 + 2- træninger og kampe
– fået et nyt Danmarksseriehold for herrer, som består af U 19 drenge, samt spillere fra Herre serie 1 og 3. division
– Fået nye materialer og skabe i redskabsrum, samt styrkelokalet, samt indledt et kanongodt samarbejde med Select og Sportyfied.
– Fælles juleafslutning for U 19 og senior, samt julefrokost for trænere/ledere
– Lykkeliga nyder bl.a. at tage til flere stævner, samt Unique-holdet fortsat udvikles både i hal og ved sociale arrangementer
– indgået samarbejde med Frivilligcentret og fået unge, som ellers ikke er aktive, med som trænere for bl.a tumlinge og minier i første omgang i en prøveperiode. Et samarbejde vi vil videreudvikle i 2026 også.
– haft 3 unge i praktik en uge
– fået helt ny vanvittig flot og professionel hjemmeside udarbejdet af en af vores sponsorer JJ Kommunikation
Disse nye initiativer er sat i gang samtidig med, at vi fortsat skaber udvikling for den enkelte både i trupperne og med den vigtige op/ned-træning/kampe, tager til mange fede stævner, arrangerer masser af sociale arrangementer både i trupperne og på tværs af hele klubben, især i vores dejlige klubhus. OG selv om vi prioriterer udviklingen af spillerne, både på den korte og på den lange bane, er det forrygende dejligt at se, at vi samtidig kan skabe resultater, både i Senior og ungdom !!
Vi er nu oppe på 49 turneringshold, som alle klarer sig megagodt med udvikling og gode sjove oplevelser for alle i fokus – og hvor rigtig mange er med helt fremme i toppen af rækkerne. Der venter et ekstremt spændende forår, når rækkerne skal afgøres både med oprykning, deltagelse i mesterskaber, ja, i alle rækkerne.
Roskilde Håndbold arrangerer også virkelig mange STORE ARRANGEMENTER, hvor hele klubben står sammen om at skabe fantastiske aktiviteter og for manges vedkommende indtægtsgivende arrangementer med meget meget STOR SUCCES :
– BDO ELITE CUP for de bedste U 15 pige- og drengehold, samt Final 4 for U 15 1. division A og B på Sjælland
– ROSKILDE FESTIVAL med stor madbod ( og slush ice )
– HÅNDBOLDSKOLE – og Camp i 2025 deltog 262 drenge og piger far 8 – 16 år
– LYKKELIGA HAPPY 4 CUP med efterfølgende gallafest i klubhuset
– Ungdommens JULE- og PÅSKETURE
– salg af BAMBUSA-strømper
Alt dette kan vi KUN gøre pga JER
- skønne MEDLEMMER
- dygtige og meget engagerede TRÆNERE, LEDERE og UDVALGSMEDLEMMER
- opbakkende og aktive FORÆLDRE, ja, hele FAMILIER
- STOR opbakning fra Roskilde Kommune bl.a. i form af eliteaftale, Roskilde som Eliteidrætskommune, Sociale partnerskaber osv.
- Roskilde Kongres- og Idrætscenter med supergode faciliteter og fin service ( altså når der ikke er aflysninger !!! )
- OG ikke mindst vores suveræne SPONSORER, som bare bakker os maksimalt op..
KÆMPEKÆMPE STOR TAK til ALLE JER !!! I er virkelig værdsat !
OG vi vil stadig MERE, vi vil fortsat udvikle os – OG VI GØR DET SAMMEN !!!
Ha’ en dejlig jul og et spændende og supermegakanonfedt NYTÅR SAMMEN !
– Lisbeth

