historien
ROSKILDE HÅNDBOLD gennem årene
Roskilde Håndbold har rødder i byens centrum og en kultur bygget på fællesskab, udvikling og ambition. Klubben blev etableret i 1977, da RH 33 og Acta blev slået sammen til Håndboldklubben Roar Roskilde.
Det var en beslutning, der forenede kræfterne og lagde fundamentet for et samlet, stærkt håndboldmiljø i byen.
Siden da har klubben været blandt den østlige del af Danmarks stærkeste håndboldmiljøer, med både pokaltitel, ligahåndbold, ungdoms-DM, landsholdsspillere og store udviklingsprojekter. Historien rummer både triumfer og nedture, men altid med sammenholdet som drivkraft.
I dag arbejder Roskilde Håndbold målrettet på at udvikle egne talenter, skabe liv i hallen og fastholde positionen som en af Sjællands største og mest ambitiøse håndboldklubber.

Vi har oplevet både triumfer og udfordringer, men fællesskabet har altid været vores stærkeste spiller på banen.
TIDSLINJE
De to lokalrivaler slår sig sammen og danner Håndboldklubben Roar Roskilde. Initiativet tages af RH 33’s formand Bent Preisler-Nielsen. Klubben får base i Roskildehallerne og bliver den store samlende håndboldklub i byen.
Herreholdet er med i toppen af dansk håndbold med danske topspillere som Erik Veje (spillende træner), Jan Paulsen, Jan Kierkegaard, Lars Jørgensen og Jens Mollerup. Klubben får også egen dobbeltdækkerbus takket være formand Birger Kagan, som driver busfirma.
Herrerne vinder pokalfinalen med en overbevisende sejr på 26-19 over Skjern i Fredericia. Det er klubbens største triumf nogensinde.
Roar deltager i Men's European Cup/Cup Winners' Cup. Efter to kampe taber holdet knebent 46-48 sammenlagt til Pelister Betola fra Makedonien i 1/16-delsfinalen.
Efter satsning med udenlandske spillere og faldende sponsorindtægter bliver klubben økonomisk presset. Herreholdet må trækkes ud af den øverste række, og klubben starter forfra. En stor frivillig indsats redder klubbens økonomi.
I efteråret ligger herreholdet på en flot 3. plads i den øverste række. Klubben indleder samarbejde med Slagelse og Anja Andersen, men måtte efter et år stoppe projektet grundet manglende sponsorer og kommunal opbakning.
Klubberne arbejder sammen på seniorsiden. Der spilles med fælles damehold i 1.–3. division. Samarbejdet stoppes igen, men relationen mellem klubberne fastholdes.
Klubben ændrer navn fra Roar Roskilde til Roskilde Håndbold.
Dameholdet vinder 1. division og rykker direkte op i Håndboldligaen. I 2010 slår de Odense i ligaen.
Den 12. maj taber damerne knebent 26-24 til Silkeborg Voel i en fyldt hal C og må rykke ned fra Guldbagder-ligaen.
Klubben får adgang til talentklasser, morgentræning, elitekonsulent og nye ressourcer via Team Danmarks set-up. Talentudviklingen løftes markant, og klubben oplever massiv medlemsvækst.
Styrkede træningsmiljøer, målmandstræning og op-/nedrykning på tværs af årgange skaber en stor talentmasse. Mange spillere udtages til regionale og nationale samlinger samt ungdoms- og A-landshold.
Et frivilligt udvalg arbejder på at skaffe økonomi til at fastholde flere talenter og skabe vejen mod fast liganiveau i Roskilde.
Roskilde Elitehåndbold A/S oprettes. En talentchef ansættes 10 timer om ugen – en investering i fremtidens spillere.
Talentchefen udvides til en fuldtidsstilling. Klubben har nu ca. 938 medlemmer og fortsætter arbejdet med at udvikle egne talenter og skabe et stærkt fællesskab omkring håndbold i Roskilde.
Største profiler og landsholdsspillere
Gennem årene har Roskilde Håndbold udviklet en lang række spillere, der har repræsenteret Danmark på ungdoms- og A-landshold. Både på herre- og damesiden har klubben sat tydelige aftryk på dansk håndbold, ofte med spillere, som startede i ungdomsrækkerne i Roskilde og senere slog igennem nationalt og internationalt.
A-landshold – herrer (udvalg)
Erik Veje Rasmussen
Jan Paulsen
Jan Kirkegaard
Lars Eiberg Jørgensen
Lars Jørgensen
Jens Mollerup
Morten Slundt
Magnus Bramming
Morten Olsen
Emil Lærke
Lukas Jørgensen
Oscar Vind Rasmussen
Frederik Bo Andersen
Mikkel Løfkvist
A-landshold – damer (udvalg)
Tina Pedersen
Mette Gravholt
Amanda Brogaard
Mia Rej
Signe Sjølund
Amalie Grav Sørensen
Cecilie Greve
Althea Reinhardt
Kristina “Mulle” Christiansen
Gennem årene har Roskilde Håndbold udviklet en lang række spillere, der har repræsenteret Danmark på ungdoms- og A-landshold. Både på herre- og damesiden har klubben sat tydelige aftryk på dansk håndbold, ofte med spillere, som startede i ungdomsrækkerne i Roskilde og senere slog igennem nationalt og internationalt.

