VORES FUNDAMENT
STRATEGI, VÆRDIER & PLANER
Roskilde Håndbold er en forening for alle – fra de yngste babyer til elitespillere i ungdom og senior.
Vores fundament er tydelige værdier, et stærkt fællesskab og et træningsmiljø, hvor alle udvikles og udfordres sammen.
Elite-seniorholdene drives i Roskilde Elitehåndbold i et ApS

Udvikling for alle
Vi arbejder målrettet med at udvikle og udfordre alle spillere.
Fællesskab og sammenhold
En af de vigtigste værdier er at skabe fællesskab og sammenhold i trupperne, men også på tværs af hele klubben og med familierne.
Respekt
Vi lægger meget vægt på, at vores spillere udviser respekt og hensyntagen over for hinanden og andre til både træning, kamp, ved stævner og arrangementer.
Ansvar og engagement
Vi driver klubben sammen, så både spillere, forældre, trænere og ledere bidrager positivt til fællesskabet i hele klubben.

VISION OG VÆRDIER
Vores tilgang til træning
Klubben træner efter principperne i DHF’s aldersrelaterede træningskoncept og Team Danmarks værdier for talentudvikling. Det betyder, at vi tænker langsigtet: i de yngste år er det vigtigste glæde, motorik og grundteknik. Senere arbejder vi målrettet med spilforståelse, fysisk træning og individuelle kompetencer. Der er plads til forskellige forudsætninger, og vores trænere arbejder systematisk med at udvikle både bredden og de mest ambitiøse.
Vi bruger op- og nedtræning på tværs af årgange, så spillere kan blive udfordret der, hvor de får mest ud af det. Det styrker sammenholdet i klubben og bidrager til, at spillerne udvikler sig i forskelligt tempo uden at blive presset for tidligt. For nogle er målet at blive elitespillere, for andre er håndbolden først og fremmest et fællesskab. Begge dele skal have plads.

Se vores elite
Fokus på udvikling
Talentudvikling
Roskilde Håndbold arbejder målrettet på at udvikle egne spillere til seniorniveau. Vi har elitecentre på både dame- og herresiden, virkelig gode træningsmiljøer for U17 og U19 samt tæt samarbejde med lokale skoler, ungdomsuddannelser og Team Danmark. Både fysisk træning og målmandstræning er en naturlig del af miljøet.
Vi ønsker at skabe en stor talentmasse frem for at satse på få enkeltspillere, og vi udvikler først specialisering sent, så spillerne får en bred spilleforståelse og et solidt teknisk fundament.
VISION OG VÆRDIER
SOCIALT ANSVAR
Roskilde Håndbold er mere end træningstider og kampe. Det sociale fællesskab er en stor del af klubbens identitet, og vi arbejder aktivt med at skabe trygge rammer for nye spillere og familier. Vi har både plads til børn, der brænder for at blive elitespillere, og til dem der kommer, fordi de elsker at lege med en bold og være sammen med venner.
Klubben driver også initiativer som LykkeLiga og Roskilde Unique, og vi er i tæt samarbejde med skoler, institutioner og kommunen om at inkludere børn og unge, der har brug for ekstra støtte.
Vi forventer, at både spillere og forældre bidrager positivt til fællesskabet til træning, stævner, arrangementer og kampdage. Klubben kan kun fungere i den størrelse, vi har i dag, fordi mange hjælper til. Når man spiller i Roskilde, er man en del af noget større end sit eget hold.
At tage socialt ansvar er meget vigtigt og naturligt i Roskilde Håndbold, og vi har derfor udarbejdet ” Den sociale profil ”, som kan ses.

LÆS MERE
Vores Blå-hvide tråd
Beskriver den håndboldmæssige opbygning af ungdomstiden og ideerne bag dette for at give alle vore trænere en indsigt og et redskab til at arbejde struktureret og dermed dygtiggøre spillerne.

