Roskilde Håndbold

Idrætsklasserne på Lysholmskolen

Idrætsklasserne laver håndboldforløb på Lysholmskolen

Som en del af idrætsklassernes årshjul er eleverne med til at lave håndboldforløb tre fredage for Lysholmskolens elever sammen med Lisbeth og Karina.

På skolen går flere af vores spillere fra Lykkeliga og vores børnehold. Bertil, der tidligere var elev på Lysholm og nu er Special Olympics-spiller på vores voksenhold, er med som hjælpetræner.

Det er rørende at se de relationer, der dannes mellem eleverne, og hvordan de alle glæder sig til hver fredag. Det er så givende for alle parter, noget der er helt specielt, og som vi er stolte af at være en del af hvert år.