Roskilde Håndbold

Roskilde Håndbold på Roskilde Festival

Roskilde Håndbold på Roskilde Festival

Roskilde Festival afholdes for 54. gang, og vi er glade for, at Roskilde Håndbold endnu engang er repræsenteret på festivalen. Sidste år gav et dejligt overskud til Klubbens ungdomshold (ca. 250.000), og det har vi således mulighed for at gentage igen i år – og måske endda lægge lidt oveni 😊 Det afhænger bl.a. om vi kan skaffe de fornødne hænder.

Vores koncept er:

  • Bod under hele festivalen (både under warm-up og under musik) – i en placering som er udenfor pladsen under warm-up og indenfor pladsen under musikken. Perioden lørdag den 27. juni til lørdag den 4. juli
  • En overskuelig bod med en rigtig god stemning og et godt sammenhold
  • Vores menu forventes at blive: Fish & Chips, PommesFrites og Pølsemix – altså legendariske Cafeteria retter fra alle de haller, vi besøger i løbet af året.
  • Som frivillig hjælper du til i boden med alt fra bestilling til udlevering/betaling i mindre teams af 10-15 personer under kyndig vejledning af en teamleder

Vi har selvfølgelig brug for rigtig mange hænder. Der er flere måder, du som forælder kan hjælpe os på:

  1. Fuldt vagt skema. Da vi har åbent under hele festivalen, vil der være et krav om at arbejde 3×10 timer (+intro). Det betyder, at der er krav om min. 1 vagt under musik-dagene, men også mulighed for at lægge flere af sine vagter der.
  2. Hjælpe en eller flere aftener i warmup (d.v.s. inden den egentlig festival åbner). Her får du adgang alle dage inden festivalens officielle åbning
  3. Hjælpe en eller flere aftener under musikken. Her får du adgang til selve festivalen den pågældende dag.

Vi er klar til at tage imod tilmeldinger til fuldt vagtskema – se nedenfor, hvordan du i givet fald skal forholde dig.

I forhold til at hjælpe på enkeltvagter, skal vi lidt længere hen, før vi kender det eksakte behov. Men skulle du have lyst til at hjælpe med disse vagter, så send os endelig en mail på festival@roskildehaandbold.dk

Hvordan gør du, hvis du vil hjælpe:

For at kunne komme ind og vælge vagter, skal man have en profil i Festivalens system, People. Derfor er din tilmelding afhængig af, om du har en profil eller ej:

  • Har du allerede en profil i People, og har du senest arbejdet for Roskilde Håndbold? Så skal du blot sende en mail til festival@roskildehaandbold.dk så gør vi dig aktiv og klar til at vælge vagter
  • Har du allerede en profil i People men har arbejdet for andre foreninger end Roskilde Håndbold, så skal du sende en mail til festival@roskildehaandbold.dk så gør vi dig aktiv og klar til at vælge vagter hos os
  • Har du ingen profil i People, så skal du bruge dette tilmeldingslink: bliv frivillig for Roskilde Håndbold

 

Der åbnes for valg af vagter søndag den 1. marts kl. 16:00 – så hvis du er klar med ovenstående, kan du også være én af de første til at vælge vagter.

 

Følg med

Du kan følge med via vores Roskilde festival facebook gruppe: Time-Out ROARs madbod

 

Denne gruppe vil løbende blive opdateret med diverse informationer.

 

Kontaktpersoner:

Linda Lund

Henrik Hansen

Lise Eriksen