Stjernepartner
Netværkspartner
Holdpartner
Elitepartner
Håndværk og kvalitet i første række
Svalegårdens Bageri er i trygge hænder hos fjerde generation i familien Wennberg, der har drevet stedet siden 2009 med kvalitet og god kundeservice i højsædet.


Lokal bager med traditioner og kærlighed til brød
En god oplevelse for vores kunder er en topprioritet for os i Svalegårdens Bageri, hvor vi altid sætter pris på positive tilbagemeldinger for vores arbejde. Vi går også meget op i, at vores personale har det godt og synes, det er sjovt at gå på arbejde.
Vi sætter en ære i kvalitet i produkterne og god service i det daglige, hvilket vi også drøfter med alle vores godt 20 medarbejdere, inklusive vores ungarbejdere i weekenderne. Vi går ikke på kompromis i vores møde med kunderne, eller med tid, smag og råvarer.
Hos os er alt bagt fra bunden. Det betyder, at du altid får frisk, velsmagende brød med den sprødhed og duft, der kendetegner et ægte bageri. Derudover laver vi kager til livets særlige øjeblikke, eksempelvis bryllupper, jubilæer, konfirmationer, barnedåb og fødselsdage.
Skal hjælpe hinanden lokalt
Vi støtter håndboldsporten og er glade for at bakke op om det lokale i Roskilde Håndbold, til glæde for børn og unge i byen. Vi er også glade for at kunne netværke med de øvrige partnere i klubben og styrke vores kendskab begge veje.
I et netværk som det hos Roskilde Håndbold gælder det om at hjælpe hinanden lokalt, og det vil vi meget gerne være med til. Vi er også klar til at lave erhvervsaftaler om levering af eksempelvis morgenbrød eller andet, så kontakt os endelig.
HVAD FÅR DU UD AF MEDLEMSKABET?
- Synlighed og eksponering som sponsor for enkelte profiler eller hele elitehold, et bredt udvalg af hold for børn, unge og voksne samt træner- og holdledere.
- Synlighed og eksponering i forbindelse med hjemmekamp i form af sponsor for dagens kamp, reklamer på storskærm, reklamer på gulv- og i midtercirklen samt bandereklamer.
- Netværksmøder for partnere
- Professionel netværksleder, der faciliterer møderne og sikrer værdiskabelse
- Stærke forretningsrelationer og netværk
- Profilering af din virksomhed i partneruniverset
- Inspiration og faglige oplæg fra eksterne eksperter
- Et bredt udvalg af temamøder og events
- VIP-adgang til kampe


